Har du en hest, der har behov for en kompetent hestekiropraktor, tilbyder vi hos Hillerød Hestepraksis kiropraktisk behandling af din hest i høj kvalitet i Hillerød, Helsingør og hele Nordsjælland.
Kiropraktik er en metode til at afhjælpe spændte og låste led i hele kroppen. Det gør man blandt andet ved at påvirke og bevæge hestens muskler metodisk. Som professionel hestekiropraktor anvender vi teknikker, som er nænsomme og benytter sig af kroppens egen evne til at medvirke i sin egen helbredelse. Optimal bevægelse skaber bedre atleter og gladere heste.
Kompetent hestekiropraktor med bred faglighed
Ved en kiropraktisk undersøgelse hos Hillerød Hestepraksis, bliver hesten indledningsvist undersøgt i bevægelse. Hesten ses typisk mønstret i skridt og trav samt longeret i alle tre gangarter på begge volter. Hvis der er indikation for det, ses hesten desuden under rytter. Denne del af undersøgelsen har til formål at belyse eventuelle haltheder, kompensationsmønstre og generelt hestens måde at bevæge sig på.
Efterfølgende gennemgås på staldgangen; her palperes (mærkes) hesten igennem for ømheder, låsninger og asymmetrier mm. i hele kroppen. Desuden vurderes hestens benstilling, hove og beslag.
Hvis der er indikation for det, tjekkes hestens udstyr, og er der behov for korrektioner, lægges der en plan for, hvordan dette iværksættes.
En kiropraktisk behandling kan både være et led i et længere udrednings- og behandlingsforløb, men kan også være et godt redskab til at få en generel og grundig sundhedsstatus på hesten - især hesten der er træning og skal præstere.
Har du mistanke om, at din hest måske døjer med nogle skavanker, eller ønsker du blot en grundig gennemgang af din hest af en erfaren dyrlæge/kiropraktor, tager vi gerne et kig på den. Lad hellere tvivlen komme dig til gode, således at hesten ikke på nogen måder har ondt.